Tip til nemme perlearmbånd for begyndere


Den seneste tid har jeg lavet en del armbånd. Det er virkelig en så godt som idiotsikret måde at være kreativ på – det kræver minimalt talent og bliver næsten altid flot.

Føler du dig alligevel lidt på herrens mark, har jeg her en håndfuld tips til begynderen.

Tip 1:

Brug elastiksnor. Du kan også bruge wire, nylonsnor eller endda en kæde, men elastik er det nemmeste at arbejde med. Jeg har købt min snor i Søstrene Grene, men det findes i de fleste i smykke-, krea- og dimsebutikker a la Panduro og Tiger. Min snor er 0,6 mm tyk, og det er lidt for tyk til at sætte en nål på. Det ville gøre arbejdet en smule nemmere, men det fungerer også uden. Hvis du har muligheden, så vælg en lidt tyndere snor.

Tip 2:

Spar på farven. Det er mig meget imod at sige det, og det er nok også sidste gang, jeg nogensinde taler farver ned. Men når man står i et perleparadis med alverdens farver, kan det let løbe af med en. Jeg er vild med blå/grøn/turkise farver, men til gengæld har jeg næsten ikke nogle neutrale farver – og de er gode til at mikse med de stærkere farver.


Tip 3:

Keep it simple. Vælg to, måske tre forskellige farver, og kør med dem. Jeg synes, at det er pænest at følge et bestemt mønster, men hulter til bulter-rækkefølgen kan måske også være fed? Det leder mig til:

Tip 4:

Leg. Ignorer mine tips, prøv dig frem og lav dine egne regler. Perlearmbånd er en forholdsvis billig syssel, og bliver det grimt, klipper du bare armbåndet over og genbruger perlerne i en anden sammenhæng.

Status på mit ‘vilde’ liv

Der er sket ting siden sidst.

  • Jeg har fået et hjem efter halvanden måned i et stressende ingenmandsland i en midlertidig lortelejlighed, på sofaer og heldigvis også kortvarigt i et dejligt sommerhus. Det nye hjem roder og er ufærdigt, men det er vores, og jeg er vild med det. Vi har endda formået at samle en lækker sofa trods fransk (!) manual.
  • Jeg har impulsshoppet en tur til New York. Alene. Hverken kæreste, familie eller venner kunne nå at få fri, så jeg tager to uger på egen hånd. Det bliver AWESOME. Send mig endelig gode tips til, hvad jeg skal lave.
  • Jeg har startet en ny Instagram-konto til mine krearier. På min gamle fulgte jeg og blev jeg fulgt af mange kolleger og venner, der ikke nødvendigvis deler min krea-passion, så jeg kunne mærke, at jeg tøvede lidt med at dele “for mange” af den slags billeder. Nu kører vi fuld skrue. Tjek @awholelottelove ud her.
  • Som følge af den nye Insta har jeg også skruet gevaldigt op for kreativiteten i min hverdag. Jeg får tegnet en del, leget med akvarel og lavet masser af smykker. Mere om det snart!

Life is good!

Søde og nemme fold-selv kuverter

Min postkasse plejer at være fyldt med reklamer og rudekuverter. Kedeligt. Så jeg vil gerne slå et slag for den gode gammeldaws brevveksling – skal vi ikke se at få gang i det igen?

diy envelope fold-selv kuvert

Da jeg var lille, havde jeg en del pennevenner, og tit sendte jeg breve i en hjemmefoldet kuvert som denne. Nogle gange på det papir, jeg havde skrevet på. Det er supernemt og med pænt papir (som dette fra Søstrene Grene), bliver kuverten ret fin.

Se hvordan du folder kuverten på to minutter her:

  • Fold et A4-papir på midten og åbn det igen
  • Fold et hjørne ned, så det flugter med midterlinjen
  • Gør det samme med hjørnet skråt over for
  • Fold det, der er tilbage af langsiderne ind, så de flugter med det foldede hjørne.
  • Fold begge spidser ned, så de flugter med midterlinjen. Gem “snippen” under den lille lomme, der blev dannet i forrige trin.
  • Done!

Tip til dig, der overhovedet ikke er kreativ

A whole Lotte love diy inspiration kreativitet

Vil du gerne være kreativ? Så har jeg et lille news flash til dig: Det er du allerede. Men måske er du ude af træning. Kreativitet er nemlig en muskel, der skal holdes ved lige, og når først den er vækket til live, avler den endnu mere kreativitet.

Den holdning deler Francesca på fallfordiy.com. Hun har derfor lavet et slags minikursus der skal sparke “ukreative” typer i gang. Hver dag i april får du en mail med en kreativ opgave på ti minutter. Læs mere om hendes #30DaysCreativeYou her.

Jeg har meldt mig til, men da det først starter på fredag, ved jeg endnu ikke, om det er godt. Men det skal da prøves. Skal du være med?

Kreadrømme

Jeg har før filosoferet lidt over, hvad man/jeg kan gøre, når krea-krisen rammer, og inspirationen udebliver. Nu kan jeg føje mere til listen:

Pak alt dit krea-gear i papkasser og efterlad dem i et fjernt opbevaringsrum i en måneds tid. Og så skal du se løjer.

kreadrømme hama fisker David Bowie, diadyr, vægtæppe

Kilder her, her, her, her og her.

Det er det, jeg (ufrivilligt) har gjort, fordi kærestemand og jeg bor på en madras på gulvet i en halvtom fremlejet lejlighed, mens vi venter på at kunne flytte ind i vores nye lejlighed om en måned.

Og jeg skal da lige love for, at manglende adgang til sit udstyr kan få kreativiteten til at blomstre. Så for at jeg ikke glemmer det, deler jeg lige en liste over alle de projekter, jeg glæder mig til at få gang i, når jeg igen bliver genforenet med kasserne:

  • Hama-perler. For nyligt solgte jeg min Fisker, så jeg vil lave en ny version til mig selv – og måske nogle ekstra til at sælge? hama fiskerJeg har også set nogle fede og enkle opskrifter på et David Bowie-portræt.
  • Smykker. Jeg lavede nogle vedhæng af kork, kort før vi flyttede, men nåede ikke at få sat en halskæde på.
  • Jeg vil væve et vægtæppe. Jep, det er lige mig at hoppe på en trend, efterhånden som den er ved at være på sidstningen. Men inden vi pakkede den gamle lejlighed ned, nåede jeg at købe en lille, billig væv, en masse uld i flotte farver, og jeg har efterhånden stenet en del tutorials på Youtube. Kom an.
  • Vægpynt af washi-tape. Det kunne jeg teknisk set godt give mig i kast med i dette ingenmandsland af en lejlighed, men jeg har slet ikke lyst til at gøre det hjemligt. Tiden her bare skal overstås ASAP. Så en papirflyver, en origamisvane eller måske et diadyr må vente, til vi er på plads i det nye.
  • Jeg vil male måner og galakser med både akryl og akvarel. Jeg er inspireret af profilen boundlove på Instagram og på disse påskeæg, jeg delte for nyligt:

  • Sidst men ikke mindst drømmer jeg om at lave den gode løsning til et kreakontor i den nye lejlighed. Det er kun en toværelses, så det bliver inde i stuen og skal derfor ikke fylde for meget eller se for klodset ud. Enten skal jeg have en lang bordplade (fx af træ med naturkant) langs den ene væg med skuffer under, eller også skal jeg hænge nogle skabe op på væggen og bare arbejde ved spisebordet. Jeg har også haft kig på et Ikea-skab med bordplade, der kan klappes sammen, lidt chatolagtigt – men det er også et ret stort møbel… I den bedste af alle verdener fik jeg bygget et trekantet hyldesystem med indbygget skrivebord a la dette.
    Men det kommer nok til at fylde for meget i rummet, der også skal have plads til en sofa, spisekrog og musikhjørne med 10 guitarer. Byd gerne ind, hvis du har ideer til et praktisk, pladsbesparende og pænt kreakontor!

Jeg kan dog ikke give denne midlertidige lejlighed skylden for helt at fjerne muligheden for at udfolde sig kreativt. Så nu vil jeg klippe mig nogle gækkebreve 🙂

Inspiration: Påskeæg, der er smukke i stedet for kiksede

Jeg er midt i en småkompliceret flytning, så stort set alt mit krea-gear er gemt væk i papkasser i et opbevaringsrum den næste halvanden måneds tid, inden boyfriend og jeg kan flytte ind i vores nye lejlighed.

Derfor får jeg nok ikke lavet det vilde påskepynt – noget der normalt ikke ville gå mig på, da jeg synes, at påsken er en halvkikset højtid med alt for mange neongule og -grønne fjer.

Men på Pinterest er jeg efterhånden stødt på mange flotte påskeæg, der gerne måtte hænge i min stue. Jeg har samlet nogle af de bedste her, som jeg ville ønske, jeg havde mulighed for at lave i år!

Dreamalittlebigger.com har lavet disse fede galakseæg:

Her skal du starte med at male æggene helt sorte eller meget mørkeblå. Bagefter dupper du de lysere farver, fx blå, lilla, pink eller guld, på med en svamp. Stjerneeffekten laves med ganske lidt hvid maling på en stivbørstet pensel. Sprøjt ved at køre en finger henover børstehårene (og øv lige på et stykke papir først, så du kan få styr på en passende afstand).

Lovely Indeeds påskeæg er også ret eggcelent!

Jeg forestiller mig, at det kan være svært at gøre bogstaverne pæne – en mulighed kunne være at bruge stempler, klistermærker eller dymo-labels.

Man kunne jo også holde det helt supersimpelt i sort-hvid og gå i krig med en sprittusch eller lignende. Lidt lige som Obviously Sweet har gjort:

Hvis du har mod på noget en anelse mere avanceret, kan du forsøge dig med disse marmorerede æg lavet med neglelak. Der er lidt Royal Copenhagen over det, synes jeg?

Her skal du fylde lunkent vand i en plastikbøtte, hælde lidt neglelak i og røre rundt med en tandstik, strikkepind eller lignende, inden du dypper ægget. Pænt lavet af aliceandlois.com.

For filan, hvor jeg glæder mig til at pakke mine kreakasser ud. Jeg fik reddet mig noget tegnepapir og smykke-grej med i vores midlertidige lejlighed, men det er bare ikke nok.

Så send mig lige en kærlig tanke, når du laver dine påskeæg 🙂

 

DIY: 3 nemme valentinskort

diy valentines card valentins dag kort valentins kort front

Lad os lige slå det fast med det samme: Valentinsdag skal slappe fuldstændig af. Jeg kaster en lille smule op over, at verden bliver overtaget af sukkersøde, nyforelskede par, hjerteballoner og over the top kærlighedserklæringer. Adr!

MEN! Gode gammeldags kærlighedserklæringer til en kæreste, familie eller bare en god ven er god stil året rundt. Det fejler intet at fortælle dem, man holder af, at de er optur. Og det kan man jo passende gøre med et hjemmelavet kort. Jeg har lavet tre af slagsen, som du er velkommen til at lade dig inspirere af.

diy valentines card valentins dag kort valentins kort 5Den første er denne stretegning, som på er lidt i familie med min diafant, georaf og flamingoen Mingus. Den er ret hurtig og nem at lave. Jeg kalder den Tusind stykker.diy valentines card valentins dag kort valentins kort 6Endnu nemmere er det lynhurtigt at smide noget washitape sammen i hjerteform. Bonus: Det kan fjernes uden at ødelægge papiret, og derfor er der plads til fejl og finjusteringer.diy valentines card valentins dag kort valentins kort 4diy valentines card valentins dag kort valentins kort 3Endnu et ret nemt kort er dette pop-ud hjerte. Med en ganske let blyantsstreg tegnede jeg toppen af hjertet og en vandret linje og klippede ud. Jeg kan godt lide et kantet hjerte, men du kan også klippe kanterne runde.diy valentines card valentins dag kort valentins kort 2Åbn kortet og find det punkt, hvor hjertet skal stoppe. Kør fx en strikkepind eller bagsiden af en saks’ klinge langs linealen – så er det nemmere at folde hjertet pænt.diy valentines card valentins dag kort valentins kort 1Til slut visker jeg resterne af blyantsstregerne ud. Du kan vælge at farvelægge hjertet eller lade det være helt blankt.

Du kan enten købe blanke kort eller selv folde dem af A4-papir.

God valentinsdag på søndag – og med det mener jeg: Lad være med at stresse over, hvis du ikke er på en lyserød sky a la Barbara Cartland, men hyg dig med gode mennesker og uddel gerne nogle kram.

Endnu et håndsmykke. Special guest star: Buddha

Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst havde gang i smykkemageriet. Jeg har lyst til at forsøge mig med halskæder og øreringe igen snart, men først vil jeg lige dele dette håndsmykke.

Jeg lavede det i november som en del af en pakkekalender til min søster. Hun er lidt et zen/yogahoved, så hun skulle naturligvis have en Buddha.

Buddha og kæden, som er noget tyndere, end jeg er vant til fra Panduro, er købt i en butik, der hedder 1001 perle. Fordi kæderne er så fine, er de lidt sværere at arbejde med. Men ikke så svære, at man begynder at bande.

O-ringe, øjestilk og lås er fra Panduro. De isblå perler er fra Søstrene Grene, de samme som jeg brugte til dette håndsmykke. I det link kan du også se fremgangsmåden.

En dag laver jeg en smykke 101, hvor jeg forklarer the basics 🙂