100 days of krea – dag 36-42: Bryster, perler og bøger

11261082_10152707674817132_856541467_n

Et lille indblik i ugen der gik i krealand. Jeg kastede mig ud i denne origami-diamant. Den var sværere, end jeg troede, mest fordi mit dobbeltklæbende tape ikke ville som jeg. Jeg endte med at bruge kontaktlim. Papir er fra Søstrene grene og det samme, som jeg brugte til gækkebreve til niecerne.

Opskriften fandt jeg på designoform.com.

brysttallerkener

Endnu et par hjemmemalede tallerkener så dagens lys. Denne gang i denne småerotiske form. Ikke stor kunst, men de får mig til at smile!

hjertebogmærke

Jeg er begyndt at læse Slagtebænk Dybbøl af Tom Buk-Swienty, og manglede et handy bogmærke, så jeg foldede dette hjerte. Viser hvordan på et senere tidspunkt!

bogorigami

En anden bog måtte lade livet, da jeg gik i gang med bogorigami. Jeg er lidt bange for, at bogen er lidt for tynd til at blive et fyldigt 360 graders vidunder, men den tid den sorg.

hamsa hånd 2

Også lavede jeg endnu en hamsa-hånd i Hama-perler. Den sidste, jeg lavede, var til min søster, men jeg ville også gerne have en til mig selv.

Den vakse læser vil opdage, at jeg ikke har lavet et 100 days of krea-indlæg om ugen før denne (dag 29-35), men den gik også mest op i at hækle mit gulvtæppe, som jeg viste begyndelsen på her. Det er snart helt færdigt og klar til at blive vist frem!

Reklamer

Wink wink – easy peasy porcelænsmaling

porcelæn fjæs

Jeg syrer ret meget ud over porcelænsmaling for tiden. Det er nemlig ret nemt at overføre sine doodles til fx tallerkener.

Jeg har derfor købt en ordenlig røvfuld hvide porcelænstallerkener i Søstrene Grene og nogle porcelænstuscher i Panduro.

porcelæn prikker

Selvom det er ret nemt, er der nogle ting, man skal huske:

– Vask og tør porcelænet grundigt inden du går i gang

– Er det første gang, du bruger tuscherne, så start lige på et stykke papir, til malingen flyder jævnt, og du har nogenlunde styr på stregen

porcelæn zigzag

– Småfejl kan hurtigt rettes med en fugtig vatpind

– Du kan bruge washitape til at rette dig efter, hvis du vil tegne nogenlunde lige. Du kan også klippe skabeloner i karton. Men vær forsigtig, for du kan nemt komme til at tvære malingen ud (flere vatpinde!)

porcelæn ruder

– Det kan være svært at få tuscherne til at dække helt. Skal du farvelægge et større område, så brug små strøg i stedet for store, så får du færre striber

– Dækker farven ikke helt, så lad første lag tørre længe, får du giver den en ny omgang. Ellers kan du komme til at skrælle den halvtørre maling af

porcelæn striber

– Lad dit kunstværk tørre i fire timer. Bag det derefter i ovnen ved 160 grader i halvanden time

porcelæn swirls

100 days of krea – dag 22-28

tæppe

Et lille recap af ugen der gik krea-wise: Jeg er begyndt at hækle et gulvtæppe til under mit sofabord. Jeg bruger Zpaghetti-garn, og hot damn, hvor er det nemt og hurtigt at arbejde med, selv for en total blanko nybegynder som mig. Det skal nok blive hurtigt færdigt.

hama vedhæng

Jeg har også hygget lidt med Hama-perler. Det her skal være vedhæng til halskæder (som ville være færdige, hvis bare jeg havde købt de rigtige ting i Panduro, grrr…)

akvarel bjerge

Jeg syntes også, at det var tid til at øve mig på akvarelmaling. Her udeblev succesen, og jeg overvejer nu, om jeg skal bruge mere tid på at øve mig, eller om jeg bare skal droppe det. Man behøver jo ikke kunne alt…

11117385_10152679432092132_1248946383_n (1)

Ugens ubetinget største succes er disse hjemmemalede tallerkener. Tallerkenerne er købt i Søstrene Grene (as per ush), porcelænstuschen i Panduro, og efter disse fire (hurtige) opture, har jeg købt flere tallerkener og tuscher i flere farver.

Jeg er særlig glad for den med prikker. Oprindeligt forsøgte jeg at tegne regndråber, men det gik helt galt. Det kunne heldigvis camoufleres nemt.

Til den med ruderne havde jeg klippet en skabelon ud i karton. Til zigzag-mønstret brugte jeg et par striber washi-tape til at rette mig efter.

I sidste indlæg fik jeg teaset lidt for noget ler, men det har jeg ikke givet mig i kast med endnu. To be continued…