Jeg udvider min tegnede dyrepark med denne flamingo, som lige er blevet færdig her lørdag aften.
Flamingoen er i familie med min Diafant og Georaf, som også er stregtegninger. Jeg kunne ikke finde på et navn i samme boldgade, så flamingoen har fået navnet Mingus.
Er han ikke fin?
Vi er kun en uge inde i det nye år, og jeg tænker, at jeg derfor godt kan slippe afsted med endnu et tilbageblik på året der er gået.
Jeg er derfor dykket ned i arkivet for at finde mine fem mest læste indlæg:
1. Et godt, nyt år og en hjemmegjort kalender
Sidste år besluttede jeg at lave min egen kalender, og den blev også ret fin. I hvert fald det, der blev færdig af den. For jeg må indrømme, at jeg aldrig tog den i brug. Jeg stemplede datoerne ind, og det viste sig at være noget rod. Blækken tog evigheder om at tørre og tværede alt for meget ud. I år prøver jeg igen – fortsættelse følger 🙂
2. 10 ting jeg endnu ikke har lært som 30-årig
I september fyldte jeg 30, og jeg har indtryk af, at det er meningen, at jeg så småt skal være voksen og tjekket. Og det er jeg ikke. Det valgte jeg at udstille med denne liste.
Foto: asbjornsand.com
I år lukkede magasinet M! ned, og det var ret trist og førte en del nostalgi med sig. Jeg var nemlig journalistpraktikant på bladet i 2009. En tid, der var både sjov og lærerig, og i indlægget her gør jeg lidt op med nogle af fordommene, der er mod blade med letpåklædte kvinder.
4. Mød diafanten og dens ven, georaf
Min tegning er diafanten er min største krea-stolthed. I år fik den også en ven, nemlig georaffen, og jeg planlægger at udvide dyreparken i år. Elsker de simple, smukke tegninger!
Et andet populært indlæg var en supernem diy på dette søde bogmærke. Prøv det, det er virkelig ikke svært.
Og på Insta…
Som så mange andre har jeg ikke kunnet dy mig for at finde mine mest populære billeder på Instagram. Du kan finde dine ved at skrive dit brugernavn på 2015bestnine.com. Her er mine:
102 likes:
52 likes:
45 likes
32 likes:
31 likes:
27 likes:
//platform.instagram.com/en_US/embeds.js
27 likes:
26 likes:
26 likes:
Hot damn, for et år, der er ved at slut! Inden Daisy og Løkke løber med al opmærksomheden, vil jeg lige selv tage et tilbageblik på 2015 set her fra min lænestol.
Året startede med, at jeg flyttede sammen med min søde kæreste og flyttede tilbage til København.
Han er verdens hyggeligste roommate, og han bærer i høj grad over med min utjekkethed og mit rod, og vi har aftalt, at vi skal bo sammen mange år endnu – i 2016 formentligt et helt nyt sted, for vores nuværende lejlighed skal sælges.
Fra onesie til blazer
Jeg fik nyt job. Eller, teknisk set startede jeg i december i 2014, men hey, det tæller også. Min nytårstale, jeg bestemmer.
Mit nye arbejde var og er på engang spændende, udfordrende på den fede måde og svært tilfredsstillende, men i starten også skræmmende, hårdt og krævende. Her bliver der stillet helt andre krav til kvaliteten af mit arbejde end nogensinde før. Mit forrige job blev mestendels udført iført min onesie i min sofa med computeren på maven, og ærligt talt afspejlede det kvaliteten ret godt. (Forklaring på hvorfor jeg droppede dette job uden at have en back up-plan er en helt anden historie, som jeg kommer ind på en anden god gang).
Jeg er skideglad for mit job, har lært sindssygt meget, og er, hvis jeg selv må sige det, blevet endnu mere awesome og dygtig, end jeg var i forvejen (og det siger ikke så lidt 😉 )
Hamborg, Paris, Rom og San Francisco
Det har været et formidabelt rejseår. I starten af året var jeg på forlænget weekend i søde Hamborg med min mindst lige så søde søster, hvor vi var til koncert med Asa – hvis du ikke kender hende, så tjek hende for himlens skyld ud! Dette er efter min mening hendes bedste nummer, og manner, du skulle have hørt det live. Led bas.
Samme søster og jeg tog også en dejlig tur til Paris, som vandt mit hjerte, og uanset hvor mange terrorangreb der rammer byen, har jeg altså tænkt mig at vende tilbage i 2016.
Min kæreste og jeg tog en lille post-påskeferie i Rom (har sjældent spist så meget god mad og drukket så mange mojitos). Sommerferie holdt vi ikke, men i stedet rejste vi i efteråret til San Francisco.
Bedste oplevelse her var uden tvivl vores mini-roadtrip ned langs kysten. Californien har overvældende smuk natur, som jeg godt gad udforske lidt nærmere engang.
San Fran er super smuk og charmerende – men jeg blev også lidt ramt af, hvor mange svært psykisk syge mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, og som i stedet bor på gaden. Det er fandme trist.
Mavepuster
2015 tog en lige rigelig action packed slutspurt, da min far pludselig blev syg i slutningen af november. Han fik en blodprop i hjertet og skulle igennem en bypassoperation.
Lægerne tog det meget roligt – de laver tilsyneladende den operation hele tiden og er enormt gode til det. Men det er voldsomt grænseskridende, at nogen skal åbne din brystkasse og stoppe dit hjerte for at sy en omdirigerende blodåre på. Og det er føles overhovedet ikke ok, at nogen skal gøre det ved din far.
Jeg har mistet tidsfornemmelsen, men i to en halv-tre ugers tid var han indlagt, hvor det meste af tiden gik med at vente. Og vente. Og vente. På testresultater, på en dato for operationen, som så blev udskudt, da andre viste sig at være sygere end min far (heldigvis, eller hvad?). Det var en mavepuster af dimensioner, men til gengæld tror jeg, at det fik mig til at bekymre mig lidt mindre, for nu skulle den fucking operation bare overstås. Det har jeg så siden kompenseret for især i ugen efter operationen, hvor det gik op for os, hvor alvorligt det hele egentlig var.
Efter operationen går alt på en gang sindssygt hurtigt og aaaaaalt for langsomt. Få dage efter blev han udskrevet, og det er utroligt, hvor hurtigt han får det bedre, og hvor meget han kan, mens han heler. Han har for helvede lavet en hel julemiddag! Og alligevel går det bare ikke hurtigt nok med at få ham tilbage i topform. Synes vi. Men det går fint, og som det skal, og snart har han det bedre, end han har haft det i mange år.
Jeg tror ikke, at nogen slipper for denne slags chok i livet, og jeg er bare taknemmelig for, at vores chok trods alt vil resultere i en endnu sundere og raskere far. Vi har alle opdaget, hvor vigtigt det er at passe på vores sundhed, os selv og hinanden.
Samtidig er jeg blevet bekræftet i, at jeg har verdens bedste familie, hvor vi alle smider alt, vi har i hænderne, når lokummet brænder.
Og så kan livet jo bare komme an, for vi kan fandme klare alt!
Godt nytår!
Glædelig første søndag i advent! Jeg har glædet mig til at kunne dele jule-krearier med god samvittighed – ude i virkeligheden er jeg forlængst tyvstartet.
Jeg har altid været helt vild med at flette stjerner (og det er ikke så svært, som du tror – deler snart en guide for dummies). Jeg har blandt andet lavet små stjerner af gavebånd. Det er selvfølgelig noget småtteri at pille ved, men overraskende godt materiale til formålet. Enderne bliver ikke flossede, og strimlerne er nemme at skubbe igennem diverse åbninger.
Klip strimlerne ca 20 cm lange og fold på midten.
Hvis du ikke fletter stjernen færdig, men lader den ene side forblive flad, kan du som jeg lave disse søde juleøreringe.
Ørestikkerne købte jeg sidste år for ca. ingen penge i Tiger, da jeg lavede øreringe af kork. En lille klat kontaktlim på stjernen og boom – så er der jul i ørene.
Tip: Sæt ikke ørestikken på præcis på midten af stjernen, men sigt efter et hjørne – så sidder det pænest på øret.
Soundtracket til julerierne kan passende være min alternative jule-playliste for os, der ikke orker at høre Last Christmas igen. Hav en smuk søndag!
Efter jeg opdagede, hvor nemt det er at lave smykker, har det kriblet i mig efter at lave flere. Denne gang er jeg sprunget ud i disse fine håndsmykker.
Jeg har ladet mig inspirere noget så kraftigt af smykket med kraniet herunder, som jeg købte for et par år siden af Signe. Hun laver øreringe, armbånd, halskæder, ringe osv. under navnet I am rebel (og blogger i øvrigt på meowmeow.dk sammen med Debbie).
Jeg elsker, at det på en gang er råt og feminint, og hver gang jeg har det på (tit), bliver det komplimenteret.
Til mine hjemmelavede håndsmykker skulle jeg bruge små facetterede sten, som jeg har haft virkelig svært ved at opdrive. Nu har jeg endelig fundet dem i Søstrene Grene i sort, hvid og isblå til 6,98 pr. pose.
Håndsmykkerne er nemmest at lave, hvis en rar person er villig til at agere håndmodel for dig, men jeg klarede det ok alene.
Du skal bruge:
Jeg satte først perler på øjestilken og lavede endnu et øje med rundtangen. Herefter målte jeg, hvor langt armbåndet skulle være. Læg stilken med perler der, hvor du vil have den på håndryggen, og sørg for, at kæden rundt om håndleddet er lang nok – du skal også kunne knytte hånden. Det er generelt en god ide at klippe kæden en anelse længere, end du tror, du har brug for – det er nemmere at klippe den til en at trylle den længere, har jeg erfaret…
Lås sættes i armbåndskæden, og den forbindes med den perlebesatte øjestilk med en o-ring, som sættes fast midt på kæden. Jeg synes, at det er nemmest at holde o-ringene med en fladtang og åbne og lukke dem forsigtigt med rundtangen.
Så skal kæden til ringen måles op – sørg igen for, at du kan knytte hånden. Saml enderne og øjestilken med endnu en o-ring.
Et voilà!
Da jeg var i Paris i juni, faldt jeg over et sandt Mekka af smukke smykkesten i blå nuancer – min yndlingsfarve! Jeg havde svært ved at styre mig, så jeg købte en håndfuld og lavede halskæder af dem.
Det var overraskende nemt og tog ca. ingen tid. Det er første gang, jeg forsøger mig med at lave mine egne halskæder (men har tidligere lavet kork-øreringe), og jeg kan allerede nu afsløre, at der er mange flere smykke-diys under opsejling.
Til halskæder som disse skal du bruge:
Øjestilken skal gennem hullet i stenen. Med bidtangen klipper du den af, så der er nok til at lave endnu et øje med rundtangen.
Vurder, hvor lang din halskæde skal være, og klip kæden med bidtangen. Hvis halskæden skal være så lang, at du kan få den over hovedet, kan du nøjes med et stykke – ellers klip i to og sæt lås i.
Forbind kæde, sten og lås med o-ringene. Jeg syntes, at det var nemmest at holde ringen med fladtangen og åbne den forsigtigt med rundtangen. Brug under alle omstændigheder rundtangen til at åbne og lukke o-ringene, så får du den pæneste cirkel.
Jeg foretrækker helt tynde kæder, men kunne desværre ikke finde en tyndere end den her. Måske skifter jeg den ud engang.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er for en slags sten, jeg har gang i – sig endelig til, hvis du ved det 🙂 Jeg har lyst til at sige opaler?
I lørdags rundede jeg et umådeligt skarpt hjørne. 30 år and none the wiser. Jeg har det faktisk fint med at blive ældre og har længe tænkt på mig selv som 30-årig, så det er bare fint, at tiden lige indhentede mit hoved. Men på nogle punkter føler jeg mig mentalt lidt bagud.
Jeg støder forholdsvis tit på lister over “ting, du skal lære inden du bliver 25” og den slags. Som om man bliver klogere med alderen?! Det synes jeg ikke helt er tilfældet. På mange måder var jeg væsentlig mere tjekket i start-20’erne, end jeg er i dag. Til gengæld synes jeg også, at jeg er gladere, mere afslappet og har fundet en ro i min utjekkethed.
Så her er min liste – over ting, som jeg måske burde have lært, men endnu ikke har tjek på som 30-årig. Og det får jeg sgu nok heller aldrig – og det er ok 🙂
1. Jeg har endnu ikke lært at tage opvasken, inden den vokser mig over hovedet og i stedet bliver et timelangt projekt at komme igennem. Jeg skulle bede om en opvaskemaskine, tak!
2. At købe et glas nutella eller en kasse nesquick og nyde det i små mængder. Ain’t gonna happen. Har jeg den slags i huset, lever jeg af det. Tre nutellamadder om dagen med et glas nesquick-mudder til dessert. Det kan godt være, jeg indtager en masse kalorier, men til gengæld får jeg ræserrøv, så det går vel lige op?
3. Gå tidligt i seng, når jeg skal møde kl. 5? Not a chance in hell. Eller jo, enkelte gange får jeg lagt mig kl. 22. Så bruger jeg et par timer på at spille sudoku på mobilen eller fantaserer om, hvad jeg ville gøre med en Lotto-gevinst, hvad jeg skulle have sagt til en øretæveindbydende type, eller hvad dælen jeg skal gøre med den klump ler, jeg købte for flere måneder siden. Nå hov, blev klokken lige 2? Super, så når jeg lige to timers søvn!
4. At gå på toilet, når jeg trænger i starten af et forhold. Og her snakker jeg ikke nummer et. Hej, fire måneders forstoppelse med hæmorider som interessant følgesvend! Jeg håber, at mit nuværende forhold kommer til at holde evigt, alene for at jeg ikke skal gå igennem den slags igen. Og nå ja, fordi han er den bedste.
5. Jeg har hørt, at det er overordentligt træls for min hud at sove med make up på. Alligevel lader jeg det alt for ofte være og vågner med røde øjne og uren hud. Og vi ved alle, at det ikke er noget mere lækkert end en voksen kvinde med pubertetshud…
6. At holde balancen. Vidste du for eksempel, at det sagtens kan lade sig gøre at vælte på cykel, selvom du holder helt stille? Det gjorde jeg i starten af august og forstuvede anklen.
7. At sortere tøj. Hvor ville det være genialt, hvis jeg lagde vasketøj til vask, og det rene på plads. Men nej. I stedet bygger jeg et bjerg, der pt. er ca. en meter højt.
8. At være udadvendt og cool overfor nye mennesker. Jeg er altid topakavet, når jeg bliver introduceret for folk. Men det har jeg accepteret og trøster mig med, at de fleste synes, at jeg er optur, når de (langt om længe) har lært mig at kende.
9. At jeg ikke er en størrelse 36. Jeg bliver lige overrasket, hver gang jeg ser mig i spejlet, over, at min røv giver Kardashian baghjul, og at min dunk er faldet ud over buksekanten. Men hey, til gengæld har jeg gode nødder.
10. Jeg har heller ikke 100 procent fundet ud af, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor. De sidste par år har jeg været meget i tvivl om, hvorvidt jeg har valgt den rigtige karriere. Nu har jeg besluttet ikke at slå mig selv i hovedet med det mere. Så længe jeg sørger for at have det sjovt med det, jeg laver, og at jeg hele tiden har mulighed for at lære nyt, så er alt godt 🙂
Her skulle have været et indlæg om, hvor kampnederen det er at gå igennem en krea-tørke, hvor minus inspiration indfinder sig. Jeg havde faktisk skrevet et indlæg, hvor jeg brokkede mig over, at alt, jeg tegnede, lignede lård og noget, jeg havde lavet 100 gange før. Men der er to grunde til, at jeg droppede indlægget:
Det blev simpelthen for emo. Og efter at have skrevet udkastet, blev jeg faktisk svært inspireret.
Uh, se mig, emo og uinspireret med te og tom blok. Get over yourself, dame!
I stedet kan jeg jo skrive lidt om, hvad jeg normalt gør, når inspirationen udebliver. For jeg kan mærke, at min hjerne har brug for at udfolde sig kreativt, ellers bliver jeg småstresset og en grøntsag, der ikke gør andet end at sove og gå på arbejde. Og lidt for lidt af det første og lidt for meget af det sidste.
Zendoodles hev mig ud af tørken denne gang, og det er da også min go-to løsning. Det er nemt, uforpligtende og giver ret gode resultater med minimal indsats. Jeg har tidligere prædiket zendoodles her. Prøv det før din nabo!
Jeg har endelig formået at lave en ikke-firkantet zendoodle – er ret tilfreds med resultatet!
Jeg henter også ret meget inspiration på Pinterest og Instagram. Jeg er dog slem til mest at kigge på mit eget feed og bruger ikke søgefunktionen/hashtags nok. På Pinterest kan man søge ret specifikt under “diy & crafts”. På Instagram er det altid klasse at tjekke hashtags som #diy #crafts #drawing #hama eller hvad du nu interesserer dig for. Du kan følge mig på Pinterest her og Instagram her.
Jeg har stadig meget lyst til at tegne, men jeg skal også snart prøve noget nyt. Jeg har en klump ler, og jeg er ikke bange for at bruge det! (ok, lidt bange…)
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har en svaghed for Hamaperler. Jeg har lavet alt fra julepynt til kunstværker a la Fiskeren og Hamsa-hænder på mine perleplader. Seneste skud på stammen er dette prøvebillede.
Jeg brugte igen den smarte app Bead it på min iPad, hvor man kan uploade billeder, og så omregner den det til perler. Jeg støtter mig dog kun en anelse til den, da den arbejder i lidt for mange nuancer (hvem har 50 shades af grå i perler?).
Jeg blev inspireret til at lave prøvebiledet, da jeg så denne mosaik på Montmartre under min ferie i Paris:
Jeg overvejede at lave prøvebilledet til et vægur (lidt ligesom Frk. Hansen gjorde med sin perleplade). Jeg er nemlig ret vild med urene fra Nextime. Men tror bare jeg vil nyde værket, som det er 🙂
Og hvorfor denne fascination af Hamaperler? Jeg har tidligere ævlet løs om den meditative og terapeutiske effekt, de har på mig. Jeg er typen, der har svært ved at se en film eller læse en bog uden at skæve til min telefon hele tiden. Jeg bliver så nemt distraheret – men perlerne kan holde min opmærksomhed. Prøvebilledet her tog ca. to timer og et kvarter at lave – og jeg stoppede kun for at finde flere perler.
Som poeten MC Hammer udtrykte det: Hama time!
I løbet af fire dage sidst i juni blev jeg hovedkulds forelsket i Paris.
Jeg var afsted med min søster, mens vejret stadig var kedeligt herhjemme, men til gengæld var der 30 grader i Paris. Da vi kom hjem, startede den ene uges sommer, som du måske kan huske? Perfekt timing.
Her er de oplevelser, jeg elskede allermest i Paris:
Shakespeare & Company
37 Rue de la Bûcherie
Alle, der har bare snerten af positive følelser for bøger, SKAL besøge den engelsksprogede boghandel Shakespeare & Company. En lille labyrint af små bitte rum og krinkelkroge med bøger op ad alle vægge, hjørner og under trappen. Den fører op til første sal, hvor der i øvrigt er et klaver, som kunderne er velkomne til at spille på – og det gjorde en ret talentfuld person, da vi var der.
Jeg opdagede først efter lidt tid, at man faktisk ikke må tage billeder derinde – undskyld!
Butikken er i øvrigt med i filmene Before Sunset og Midnight in Paris – og filmenes vibes stemmer ret godt overens med viben i Shakespeare & Company.
Gåtur langs Seinen
Første dag startede vi med at tage metroen ned til Eiffeltårnet, hvor vi spiste vores pain au chocolat til morgenmad. Herefter gik vi en lang tur langs Seinen – og det er en ret perfekt måde at starte sin tur i Paris. Her kommer man forbi en del af de gode sights og får set de smukke broer.
På en del af bredden var der et Urban Camping-tema med planter, hængekøjer, borde med brætspil, og vi stoppede hele tiden op og faldt i staver over fede ideer.
Da vi blev trætte af at gå, lå der meget passende en cafe med liggestole med udsigt over vandet.
Eiffeltårnet
Det er måske lidt for indlysende at nævne Eiffeltårnet, men jeg er sgu fascineret af det flotte bygningsværk. Tårnet er superflot i dagslys og dødromantisk, når det bliver oplyst om aftenen. Jeg fortryder ikke, at vi ikke var oppe i tårnet, for jeg vil hellere kigge op på det end ned fra det.
Det er noget dragende ved det, ikke?
Picnics
Er der noget, franskmændene er rutinerede i, så er det picnics. En aften hang vi ud ved Seinebredden nær Jardin de Plantes. Her så vi en ældre dame med en lille rygsæk, som rummede alt fra rosevin til vandmelon og en form for lækker skinke, og på to minutter havde hun tryllet en imponerede tapasanretning frem. Og den slags skete overalt.
Især langs Seinen vrimler det med folk, der kommer lige fra arbejde, men som vil have suget al den nydelse og hygge ud af dagen, som de kan. Det er fandme livskvalitet, og vi skulle gøre det mere herhjemme.
Loppemarkedet Les Puces
Loppemarkedet Marché aux Puces Saint-Ouen de Clignancourt (eller bare Les Puces) er angiveligt verdens største loppemarked. Det rummer kunst, smykker, tøj og ikke mindst perler, som jeg kom til at gå lidt amok i. Jeg købte også fem smukke sten, som jeg har lavet halskæder af (indlæg på vej!).
Her kan man nemt bruge en hel dag – hvis man da kan finde det. Det er nemlig lidt tricky at lokalisere, men vi brugte Oh Happy Days gode vejviser.
Jeg havde mange andre gode oplevelser i byen, blandt andet på Montmartre, kirkegården Père Lachaise (hvor bl.a. Jim Morrison og Edith Piaf er begravet), pride-parade ved Bastillepladsen og meget mere. Det var min første gang i byernes by, men Paris har ikke set det sidste til mig 🙂
Hør i øvrigt gerne min playliste med pariserstemning, som jeg lavede til turen:
A whole Lotte love 